{"id":3227,"date":"2019-10-11T20:52:40","date_gmt":"2019-10-11T20:52:40","guid":{"rendered":"https:\/\/www.letrat.eu\/?p=3227"},"modified":"2024-04-16T10:44:19","modified_gmt":"2024-04-16T09:44:19","slug":"carl-friedrich-deckler-ndarja-e-hektorit-nga-andromaka-dhe-astinaksi-1918","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/letrat.eu\/?p=3227","title":{"rendered":"Carl Friedrich Deckler &#8211; Ndarja e Hektorit nga Andromaka dhe Astinaksi, 1918"},"content":{"rendered":"<p><a  href=\"https:\/\/letrat.eu\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/Carl-Friedrich-Deckler-1838-1918-Ndarja-e-Hektorit-nga-Andromaka-dhe-Astinaksi-1918.jpg\" data-rel=\"lightbox-gallery-0\" data-rl_title=\"\" data-rl_caption=\"\" title=\"\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignnone wp-image-3228 size-full\" src=\"https:\/\/letrat.eu\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/Carl-Friedrich-Deckler-1838-1918-Ndarja-e-Hektorit-nga-Andromaka-dhe-Astinaksi-1918.jpg\" alt=\"\" width=\"1027\" height=\"1266\" srcset=\"https:\/\/letrat.eu\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/Carl-Friedrich-Deckler-1838-1918-Ndarja-e-Hektorit-nga-Andromaka-dhe-Astinaksi-1918.jpg 1027w, https:\/\/letrat.eu\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/Carl-Friedrich-Deckler-1838-1918-Ndarja-e-Hektorit-nga-Andromaka-dhe-Astinaksi-1918-243x300.jpg 243w, https:\/\/letrat.eu\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/Carl-Friedrich-Deckler-1838-1918-Ndarja-e-Hektorit-nga-Andromaka-dhe-Astinaksi-1918-768x947.jpg 768w, https:\/\/letrat.eu\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/Carl-Friedrich-Deckler-1838-1918-Ndarja-e-Hektorit-nga-Andromaka-dhe-Astinaksi-1918-831x1024.jpg 831w\" sizes=\"auto, (max-width: 1027px) 100vw, 1027px\" \/><\/a> Carl Friedrich Deckler (1838-1918) &#8211; Ndarja e Hektorit nga Andromaka dhe Astinaksi, 1918<\/p>\n<p>(s. guraziu &#8211; ars poetica, 2019 &#8211; koment, art klasik)<br \/>\n&#8230;piktori e paraqet Hektorin pak \u00e7aste para se t\u00eb ndahej nga gruaja Andromaka, dhe t\u00eb shkonte n\u00eb duluftim me Akilin, n\u00eb qafimin e ndarjes para duarsh shihet f\u00ebmija i tyre Astinaksi &#8211; Akili do ishte fitimtar i duelit, do ta vriste Hektorin, por kjo pati qen\u00eb e mundur me ndihm\u00ebn e per\u00ebndesh\u00ebs Athina. Fuqin\u00eb Akili e pati marr\u00eb nga &#8220;mrekullia&#8221; e l\u00ebngut magjik q\u00eb ia pati dh\u00ebn\u00eb ta pinte per\u00ebndesha Athina. Ehuuu e leht\u00eb t\u00eb triumfosh ashtu, me ndihm\u00ebn e hyjnor\u00ebve, me ndihm\u00ebn e l\u00ebngut magjik, ngjash\u00ebm si\u00e7 ia b\u00ebnte dhe Asterix-i i Galis\u00eb, kur i duhej p\u00ebr t\u2019i grushtosur centurion\u00ebt romak\u00eb : ) <\/p>\n<p>Pas vrasjes s\u00eb Hektorit, derisa pushtimi i Troj\u00ebs n\u00eb vlugun e vet, djali i Akilit, Neptolemusi e mbyt Astinaksin (me paramendim, duke e hedhur nga muret e qytetit). Sipas Virgjilit, vrasjen e f\u00ebmij\u00ebs Neptolemusi e pati &#8220;arsyetuar&#8221; me fjal\u00ebt: &#8220;&#8230;mund t&#8217;b\u00ebhet mbret i Troj\u00ebs, e ne s&#8217;duam q\u00eb Troja t&#8217;ket\u00eb mbret ndonj\u00ebher\u00eb&#8221; &#8211; thuhet se grek\u00ebt e pat\u00ebn shkat\u00ebrruar Troj\u00ebn t\u00ebr\u00ebsisht, se pat\u00ebn djegur e rr\u00ebnuar gjith\u00e7ka, pa m\u00ebshir\u00eb qen\u00eb vrar\u00eb pothuaj t\u00eb gjith\u00eb meshkujt, pak prej tyre do mbijetonin, mir\u00ebpo thuhet se pjesa d\u00ebrrmuese e femrave qen\u00eb kursyer, kishin tjera &#8220;plane&#8221; p\u00ebr to, do ishin di\u00e7 si &#8220;pla\u00e7k\u00eb&#8221; e luft\u00ebs, pra shumica e grave do rob\u00ebroheshin, e edhe Andromaka me Astinaksin si f\u00ebmij\u00eb, t\u00eb cilin Neptolemusi e rr\u00ebmben nga krah\u00ebt e n\u00ebn\u00ebs s\u00eb tmerruar dhe thjesht p\u00ebr ta hedhur nga maja e mureve t\u00eb Troj\u00ebs&#8230;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Carl Friedrich Deckler (1838-1918) &#8211; Ndarja e Hektorit nga Andromaka dhe Astinaksi, 1918 (s. guraziu &#8211; ars poetica, 2019 &#8211; koment, art klasik) &#8230;piktori e paraqet Hektorin pak \u00e7aste para se t\u00eb ndahej nga gruaja Andromaka, dhe t\u00eb shkonte n\u00eb&hellip; <a href=\"https:\/\/letrat.eu\/?p=3227\" class=\"more-link\">Lexo <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[13],"tags":[],"class_list":["post-3227","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-classic"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/letrat.eu\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3227","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/letrat.eu\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/letrat.eu\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/letrat.eu\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/letrat.eu\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3227"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/letrat.eu\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3227\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/letrat.eu\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3227"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/letrat.eu\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=3227"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/letrat.eu\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=3227"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}